Koncerter / Afholdte koncerter / Omtaler / 2013 / Lis Sørensen

Lis Sørensen

Onsdag den 20. november 2013 UDSOLGT

kl. 20

 
Lis Sørensen
 
Med bagagen fyldt med sine allerstørste og elskede sange, drager Lis Sørensen med sit band ud til landets musikscener og lover publikum en musikoplevelse af de helt store.
 
Lis Sørensens store sange lever og folder sig ud i nye facetter, når de tages under kærlig behandling af Lis Sørensens store og varme stemme.
 
Trods de næsten 40 år i musikbranchen, har Lis Sørensen konstant formået at forny sig og lokke nye generationer til, som har opdaget det imponerende skatkammer af sange, Lis gennem en lang karriere har været ophavskvinde til. Det er således et meget bredt publikum, der mødes til en forrygende aften i selskab med nye sange og sprællevende klassikere som Mindernes Allè, Tæt På ækvator, Verden Er I Farver, Vågen I Drømmeland, Indtil Dig Igen og Stille Før Storm.
 
Lis Sørensen kender efterhånden sit publikum særdeles godt og formår ved hver koncert at skabe en varm stemning af gensidig nærvær. Et nærvær, der løfter koncerten til en fælles musikoplevelse, der går lige i hjertet på alle både foran og på scenen og fylder hver koncert med både genkendelighed og store overraskelser.
 
Bag sig har Lis Sørensen sit faste og meget roste backingband bestående af store navne inden for dansk musik (Poul Halberg - guitar, Jonas Kragh – guitar, Jette Schandorf – bas og Jan Sivertsen – trommer). Det er derfor et særdeles sammentømret hold, der med Lis Sørensen i front lader de elskede sange få liv og styrke.
 
Billetter kan købes online:
 
  • Himmerlandsbilletten Køb billet på Himmerlandsbilletten
  • Billetto                        Køb billet på billetto
Eller
 
  • I en af Spar Nordafdeling
  • Ved at sende en mail til kulturmoellen@baelum.dk om det ønskede antal
Alle dele senest 20. november 2013.
 
Koncertbilletter koster kr. 250,00 (medlemspris kr. 225,00 – rabatten refunderes ved koncerten).
 
Buffét inden koncert
 
RebildhusKoncertmiddag koster 140,00 og leveres traditionen tro fra Rebildhus – altid spændende og velsmagende retter, der indtages i de hyggelige tilstødende lokaler til koncertsalen. Middagen serveres kl. 18.00.
 
Billetter kan købes ved samtidig køb af koncertbillet online via Himmerlandsbilletten eller Billetto, se ovenfor.
 
Eller
 
i en af Spar Nordafdeling
ved at sende en mail til kulturmoellen@baelum.dk med oplysning om det ønskede antal
 
alle dele senest den 18. november 2013. Menuen offentliggøres senere.