Jane & Shane den 24. maj 2024

Jane & Shane spillede en forrygende koncert i Skovpavillonen tilbage i 2017. Vi er glade for at kunne præsenterer dem igen. 
En koncert med Jane & Shane er en ekstraordinær musikalsk oplevelse. Når de går på scenen, er deres energi og spilleglæde så overbevisende og intens, at det er umuligt ikke at lade sig rive med.
Engelske Jane Clark (violin, vokal) og irske Shane Donnelly (vokal, guitar, bodhrán) er ikke bare gode musikere og spillemænd. De er begavede underholdere i særklasse.
De musikalske rødder er solidt forankret i den irsk/britiske folkemusik, men Jane & Shane bevæger sig elegant rundt i mange forskellige stilarter, og leger med elementer fra både folkemusikken, det klassiske og jazzen. De mestrer at fortælle den gode historie og deres egne kompositioner føles hurtigt som gammelkendt stof og de traditionelle sange som deres egne.
Sammen er Jane & Shane ganske enkelt mere end en duo og det er let at forestille sig, at der er flere end to personer på scenen. Og uanset om de spiller lyriske ballader eller livlige keltisk-inspirerede melodier med strejf af swing, er deres sofistikerede og symbiotiske samspil et kendetegn, som er helt særligt for dem.
Altid med et glimt i øjet og et smil på læben. Og altid med publikum helt tæt på hjertet.

Koncerter

24.05.24 Jane & Shane. Køb billet her.
 
20.09.24 Martin Kanstrup. Udsolgt.
 
01.11.24 Katrine Schmidt. Køb billet her.
 
OBS! KulturMøllens koncerter holdes i Bælum Skovpavillon, Øster Skovvej 16, 9574 Bælum.

Sponsorer og Støtter

Hovedsponsor:

Vi støttes også af:

Rebild kommunes kulturråd                      

Mød os på facebook

 
Følg os på facebook, hvor vi skriver om koncerterne, status på billetsalg, der kan deles billeder og oplevelser med andre af vore gæster og meget mere. Du finder os her:
 
 

Generalforsamling

Vanen tro afholder KulturMøllen generalforsamling sidste mandag i januar måned. Næste gang mandag d. 27. januar 2025, kl. 19.00 i Bælum Hallens lokaler. 
 
Dagsorden i henhold til vedtægterne.